Attester

En attest er en kvittering på en registrering – du har mulighed for at bestille 3 forskellige attester.

Når du har bestilt en attest med dit MitID, behandler vi sagen hurtigst muligt.

Personattest

Personattesten erstatter den tidligere fødselsattest eller fødsels- og navneattest.

Du kan bestille din egen Personattest, og du kan bestille en personattest på dit barn under 18 år. Du er berettiget til en attest udstedt fra Personregistret, såfremt du er

  • fødselsregistreret i Danmark
  • registreret på baggrund af international fremmedadoption
  • Derudover kan du få en attest, såfremt der er foretaget en registrering på dig i Personregistret. Dette kan fx dreje sig om en navneændring efter 1. april 2006 eller hvis du er blevet navngivet ved dåb i Folkekirken.
Klik her for at komme videre til borger.dk for at bestille en personattest

Fødsels- og dåbsattest

Hvis du er fødselsregistreret i Danmark (udenfor Sønderjylland) og døbt i Den Danske Folkekirke, kan du få en Fødsels- og dåbsattest. Du kan også få en Fødsels- og dåbsattest på dit barn under 18 år, hvis barnet er døbt.
Attesten kan bestilles med MitID på borger.dk, eller kan afhentes ved personlig henvendelse på et  kirkekontor.

Vær opmærksom på: Hvis du skal bruge en fødselsattest, skal du bestille en Personattest i stedet for.

Hvis du er fødselsregistreret i Sønderjylland og døbt i Den Danske Folkekirke i Sønderjylland, kan du ikke få en Fødsels- og dåbsattest, fordi fødslen registreres i den sønderjyske kommune. Du kan i stedet få en Dåbsattest. Dåbsattesten kan ikke bestilles digitalt, men du kan afhente den ved personlig henvendelse på et kirkekontor.

Vielsesattest

Du kan få en vielsesattest, hvis du er kirkeligt viet i Den Danske Folkekirke.
Vær opmærksom på - Hvis du er viet borgerligt eller i anerkendt trossamfund, skal du kontakte Borgerservice i din kommune for at få en ny vielsesattest.

Vielsesattesten dokumenterer din aktuelle vielse.
Hvis du er enke/enkemand, kan du få en Vielsesattest, der dokumenterer vielsen med din afdøde ægtefælle.
Er du fraskilt, kan du ikke få en Vielsesattest.

Din Vielsesattest bliver oftest udstedt i forbindelse med din vielse, men du kan også få en vielsesattest efter vielsen.

Klik her for at komme videre til borger.dk for at bestille en vielsesattest